Send Message

Please enter name, subject and message below. Include an e-mail address if you wish to get a response. Otherwise that field can be left blank.

Name:

E-mail:

Subject:

Message (use shift+enter for newline):

Send Cancel
Message Sent

The message have now been sent. Thank you for the response.

Close
Failed Sending Message

The system was for some reason not able to sent the message. Please try again later.

Close

Forrygende naturtalent

Den purunge Morten Ryelund Sørensen har stoffet til en stor dirigent.

Copenhagen Youth Symphony Orchestra

LocationThe Tivoli Concert Hall
Wednesday, June 29th, 1994, 19:30
ProgramCarl Nielsen: Prelude to Act II of Saul and David
Ludwig van Beethoven: Concerto for violin and orchestra
Peter Tchaikovsky: Symphony no. 6 - Pathétique
ConductorMorten Ryelund Sørensen
Soloists(s)Johannes Søe Hansen (violin)

Morten Ryelund Sørensen brød alle regler for, hvordan man bør holde debutkoncert, da han onsdag dirigerede Københavns Ungdoms Symfoniorkesters årlige Tivolikoncert.

Han har overhovedet ikke alderen til det; han er endnu kun 23 år. Og debut´en kommer ikke som afslutning på dirigent-uddannelsen på konservatoriet, for han er ikke engang begyndt. Desuden hed koncerten ikke debut officielt; han var bare tilfældigvis blevet bedt om at dirigere sine unge kammeraters koncert.

Men det var et større og dristigere spring ind i den offentlige bevidsthed og mere iøjnefaldende vellykket end de fleste almindelige debutkoncerter. For har han ikke alder, har han modenhed; har han ikke uddannelse, har han et forrygende naturtalent. Han vil blive overordentlig spændende at følge i de kommende år.

Forspillet til 2. akt af Carl Nielsens Saul og David var vel valgt, når man betænker hvor gode messingblæsere, der er i orkesteret. Trompeterne har en kultiveret fornemmelse, men er ikke blege for at kaste fyrig glans over orkesterklangen. Hornene er interessante ved at have personlighed og ikke blot at smelte ind i helheden. Basunerne er fine, tubaen var lånt udefra.

Opførelsen var prud og nuanceret. Stort, men ikke brovtende med sine filisterklange. Følsomt i mellemafsnittene, men ikke sentimentalt; det skulle da måske lige være det lidt rigelige ritardando til sidst. Der var kælet for enkelthederne og samtidig helhed over feltet. Utroligt, at et ikke-professionelt orkester kan indstudere et så krævende program på en uge.

For Beethovens Violinkoncert er også en delikat opgave: hvordan kan man spille så fyldigt og gennemsigtigt, at man yder den retfærdighed! Johannes Søe Hansen var den fortrinlige solist, som betonede musikkens indvendige brillans - i hvert fald hørt fra en af de bageste rækker i den tæt besatte sal. De polyfone kadencer var helt prægtige med deres rene intonation og aldeles ubesværede stil.

Morten Ryelund Sørensens eget instrument er violinen, og han akkompagnerede sin solist med finfølt musikerskab. Indvendingen er, at den forholdsvis rigelige strygergruppe i det 85 mand store orkester var tilbøjelig til at forveksle piano med forsigtighed - stadigvæk, som det blev hørt bag i salen; der er utvivlsomt noget mere bid i klangen på nærmere hold.

Aftenens højdepunkt blev dog Tjaikovskijs 6. Symfoni, Pathétique. Det er et kompliceret partitur med et utal af nuancer og små forløb. Men Morten Ryelund Sørensen har styr på den mindste detalje. Hans slag er lige så varieret som musikken; han er klar og formår at få et orkester til at yde noget særligt, til trods for at han økonomiserer med sine bevægelser. Eller måske netop derfor. Modsat mange andre unge dirigenter undlader han alt, hvad der ikke er nødvendigt; han tror på musikernes egne evner, og det er inspirerende at blive troet på.

Men én ting er at få orkesteret til at spille smukt og huske alle komponistens anvisninger og kontraordrer. Det blev også en opførelse med stort symfonisk format. Små forløb blev bygget sammen til større afsnit, som belyste og belystes af andre afsnit. Det hele samlede sig til brede forløb, hvor de fire satser dannede én stor, tragisk balance. Det virkede på samme tid overordentlig vel gennemtænkt og spontant. De mange sentimentale faldgruber, der byder sig frem for en 23-årig musiker, drømte Morten Ryelund Sørensen ikke om at falde i. Hans musikerskab er stort og modent.

Han bør nu rejse meget, have intensiv undervisning og ubekymret ro til fordybelse. Det er tre ting, der gensidigt udelukker hinanden, men alle kræver masser af legater.

Morten Ryelund Sørensen har siden 1992 været dirigent for Københavns Yngre Strygere, med hvem han giver Tivoli-koncert i august. Der er mødepligt for alle musikinteresserede.