Send Message

Please enter name, subject and message below. Include an e-mail address if you wish to get a response. Otherwise that field can be left blank.

Name:

E-mail:

Subject:

Message (use shift+enter for newline):

Send Cancel
Message Sent

The message have now been sent. Thank you for the response.

Close
Failed Sending Message

The system was for some reason not able to sent the message. Please try again later.

Close

Unge musikere der kan og vil

Begejstringen hos Københavns Ungdoms Symfoniorkester smittede publikum

Copenhagen Youth Symphony Orchestra

LocationThe Tivoli Concert Hall
Sunday, May 31st, 1987, 19:30
ProgramHector Berlioz: Roman Carnival overture
Robert Schumann: Concerto for cello and orchestra
Ludwig van Beethoven: Symphony no. 1
ConductorOle Schmidt
Soloists(s)Birgitte ěland (cello)

Københavns Ungdoms Symfoniorkester gjorde det igen. Spillede, så man undrede sig over disse ganske unge musikeres uforfærdethed, tiltro på sig selv, indsigt og kunnen. De tror minsandten, de er noget - og det er de. Kunne kommer af at ville.

Allerede i august i fjor dårede de os - ja, hvorfor ikke bruge det udtryk, når vi nu har det, og de gjorde det. Det var dengang under den unge radiofløjtenist Claes Eriksson, der for tiden har travlt med et helt andet ungdomsorkester, nemlig Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester, som vi iøvrigt skal høre i Tivoli søndag den 14. juli. Men dennr gang ført frem af Ole Schmidt. Igen meget overbevisende - og atter med et ærgerrigt program, bestående af Berlioz' ouverture "Romersk Karneval" og Beethovens 1. symfoni. Velkendte værker, der byder på lige så velkendte vanskeligheder, for ikke at tale om fælder. Men se, hvor sværmerisk engelskhornets kærlighedsmelodi lød midt i den bacchantiske orkesterjubel. Og hvor roligt og uanfægtet man gig til værks i Beethovens symfoni. Hverken nedladenhed eller overbærenhed kan her være på deres plads - snarere en opladthed, der kan konkurrere med de ivrige musikeres.

Problemer fandtes der kun i aftenens tredje værk: Schumanns cellokoncert i a-mol med Birgitte Øland som solist. Lad mig gøre det kort og sige: Det lykkedes ikke. Solisten måtte krydse og stride sig igennem - uden egentlig overbevisning og uden overskud. De mange tonespring (for dybe og for høje) bekom hende ikke. Orkestret måtte forsøge at skubbe hende frem. Og - nej, vi standser her, for den slags gør ondt at notere. Men hun fik sig dog sin store andel af det store bifald.

I det hele taget! De unge musikeres begejstring slog hurtigt over tril publikums. Og Ole Schmidt blev hyldet for sin indsats. En af orkestrets unge dame erklærede i mikrofonen, at orkestermedlemmerne havde "mistet livet" adskillige gange på grund af maestroens strenge justits og trusler om vold og guillotine og andre straffeforanstaltninger: for eksempel betaling af 100 kroner for af "løbe" og det dobbelte for at "slæbe". Alt sammen med humøret på de højeste omdrejninger. Og hun frembar til Ole Schmidt en rød kæmpepakke, der viste sig at rumme ynglingsmærket i cornflakes.

Det blev til mange fremkaldelser og en gentagelse af den sidste sats i Beethovens symfoni.